Foccaciabrød, Fiberhusk

FiberHUSK®-focacciabrød med urtemark

Smukt og lækkert focacciabrød med ekstra fibre fra FiberHUSK® - et skønt tilbehør til sommerens buffeter, aftensmad, frokost samt grillmad.

FiberHUSK®-focacciabrød med urtemark 

Ingredienser

Til foccacia-dejen
  • 3 dl lunkent vand 
  • 1 tsk.  honning 
  • 15 gram gær 
  • 100 gram  durummel 
  • 250 gram hvedemel
  • 10 gram  FiberHUSK®
Til topping
  • 4 spsk.  olivenolie 
  • 10 stk. cherrytomater 
  • 5 kviste  bredbladet persille med stilk 
  • 1 bundt frisk timian
  • Oliven uden sten 

Hvad nu hvis brødet gør det ud for blomsterbuketten på middagsbordet? Sådan er det med dette focacciabrød med FiberHUSK®, der er pyntet med friske urter og tomat, som var den en dejlig blomstermark. Prøv også at pynte dit focacciabrød med andre urter og grønt, det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser! 

Opskrift på foccaciabrød – Sådan gør du:

  • Opløs gær og honning i vandet, og tilsæt de tørre ingredienser. Kør dejen på røremaskine eller med en håndmikser i 5-7 minutter. Lad den herefter hæve til dobbelt størrelse et lunt sted i cirka en time.  
  • Sæt ovnen på 250 grader alm. ovn.  
  • Kom dejen over i en form beklædt med bagepapir, dryp med olivenolie, og lav huller med en gaffel.  
  • Pynt nu focacciabrødet, som du synes, det kunne se flot ud med urter, tomater og oliven. 
  • Skru ovnen ned på 220 grader, og bag i 30-35 minutter, til brødet er gyldent.