ristet græskar

Ristet græskar med FiberHUSK®-topping

Ristet græskar med FiberHUSK®-topping er et smagfuldt tilbehør, der passer perfekt til efterårsmåltider. Kombinationen af græskarrets sødme med en crunchy topping af frø, kerner og krydderier giver en lækker kontrast i både smag og tekstur.

Tilbehør til 4 personer 

Ingredienser 

Græskar: 

1 hokkaidogræskar eller butternutsquash 

Olivenolie til pensling 

Topping: 

5 gram FiberHUSK® 

1,5 dl frø og kerner, for eksempel græskar, solsikkekerner, hørfrø 

½ tsk. paprika 

½ tsk. gurkemeje 

½ tsk. friskrevet muskatnød 

2 spsk. honning 

2 spsk. kokosolie 

Til servering: 

1 bundt bredbladet persille 

40 gram salatost 

Fremgangsmåde 

Sæt ovnen på 200 grader. 

Flæk græskarret, og skrab kernerne ud. Skær græskarret i skiver à cirka 1,5 centimeter. 

Pensl skiverne med olivenolie, drys med salt og peber, og bag dem i ovnen i cirka 15 minutter, eller til de er møre. 

Bland FiberHUSK® med frø og kerner. 

Varm en pande op, og kom kerneblandingen på panden. Rist, indtil kernerne er gyldne og dufter let af popcorn. 

Tilsæt kokosolie, krydderier og honning, vend rundt og steg videre, indtil blandingen er gylden og lækker. 

Tag blandingen af panden og lad den tørre på et stykke bagepapir.